Odense Motorbådsklub

Odense Motorbådsklub

Havnen

Motorbådssejlere vil elske søvejen gennem Odense Kanal til vores dejlige og idylliske havn, som er rolig i al slags vejr.

Til trods for at Odense Motorbådsklub er en mindre havn, er den absolut et besøg værd.

Havnen ligger til styrbord side, når du har sejlet ca. 5 sømil gennem Odense Kanal. Man kommer til Odense Motorbådsklub ved at sejle under broen på Kanalvej.

Motorbådsindsejlingen er 4,8 meter bred og 4 meter høj ved normal vandstand.

Odense Motorbådsklub er klassificeret som en A-havn. Havnen har i alt 86 pladser med plads til gæstesejlere. På broerne er der el og vand.

Odense Motorbådsklub er med i frihavnsordningen.

Klubben

Odense Motorbådsklub har et dejligt stort lyst klubhus med plads til alle.

Dette er du som gæstesejler velkommen til at bruge. Nyd udsigten ud over vores altid stille havn, men som dog altid emmer af liv, og få en hyggelig snak med de andre gæstesejlere og vores medlemmer her i klubben.

Du er velkommen til selv at medbringe dine drikkevarer – ellers har vi en automat i rummet ved siden af dame- og herretoiletterne – hvor du kan trække både vand og øl.

Når det er sommer og sol, er der masser af borde og bænke lige uden for klubhuset, hvor der også er et par grill til fri afbenyttelse.

Vigelsø

Odense Motorbådsklub har på Vigelsø-dæmningens sydside en anløbsbro, som benyttes af rigtig mange medlemmer mere eller mindre i alle årets 12 måneder.

Vigelsø har altid været Odense Motorbådsklubs fredelige og lille naturparadis og dermed naturperle.

Mere information